Indretningsdesigner Amalie Friis
Skorel i eg lav
Skoreol egetræ lav
skoreol i massiv eg lav
Skoreol lav i eg

Om Stak skoreol


Stak skoreoler udviklet ud fra et specifikt behov for at udnytte pladsen i en entré på en praktisk og samtidig æstetisk måde. Med en dybde på kun 18 cm er skoreolen ideel bag døre og i smalle indgangspartier, hvor det er praktisk at have mulighed for at stille skoene lige ved døren.


Reolen er fremstillet i massiv træ for at sikre høj slidstyrke – et levende materiale, der ældes med ynde og, med den rette pleje, kan holde sig smukt i mange årtier frem.


Detaljegraden er helt i top, med svalehalesamlinger i siderne, som vidner om den høje snedkerkvalitet. Reolen monteres med en skjult ophængsliste bag en sarg i toppen – naturligvis udført i samme materiale – så der ikke er så meget som én synlig skrue. Kun smukke, gennemførte snedkersamlinger.

Mulighed for specialtilpasning

Da alle møbler hos Amalie Friis Studio bliver snedkereret ved bestilling, vil det være muligt for en merpris at bestille møblet i et andet materiale og andre størrelser, som passer specifikt hos dig. Gør blot opmærksom på dette, når du sender en forespørgsel og fortæl gerne allerede her, hvilke materialer og størrelser, du ønsker, så sender vi en konkret pris retur. 

Se monteringsvejledning


I videoen ser du vores samarbejdspartner Daniel fra Flintholm Snedkeri, som vejleder i, hvordan skoreolen monteres.


STAK SKOREOL LAV


Skoreol i massiv eg med synlige svalehalesinker

85 cm x 67,5 cm x 18 cm


Kr. 9.900,-


Produktion og levering


Alle designs af Amalie Friis Studio bliver snedkeret ved bestilling for at sikre bedst muligt udnyttelse af materiale og mindst muligt spild. Snedkeriet går derfor igang med producere dit møbel, når du aflægger bestilling. Der går mellem 6-8 uger fra bestilling til møblet er færdigt. 


Det vil være muligt at afhente møblet på snedkeriet i Odense eller få det tilsendt på købers regning. Nævn blot hvilken af disse muligheder du ønsker, når du forespørger møblet, og dette vil fremgå i prisen.

Pleje og vedligehold


Når reolen er mættet i olie er den mest afvisende overfor snavs og fugt. Det kan dog ikke anbefales at sætte våde sko direkte op på reolen, da store vanddråber kan skabe mørke pletter i træet. Alt efter rummets temperatur og luftfugtighed skal møblet holdes ved lige ved hjælp af olie for at sikre at møblet står smukkest muligst og holder den lange holdbarhed. Vi står klar til at vejlede i påføring af olie på korrekt vis. Tøv ikke med at tage kontakt.