I dette bryggers har kunderne en række indbyggede skabe, som de ønskede skulle afsluttes med en siddeplads.
Derudover havde de et ønske om, at der i nichen mellem væg og skabe også skulle være plads til at stille sko, hænge jakker, samt være en skuffe til diverse småting.
For at få opfyldt alle disse behov, gik de med en specialdesignet snedkerløsning. Designet blev holdt i massiv træ; dermed sikres at møblerne vil kunne stå flot i mange år frem, trods masser af daglig brug og slid fra børnefamilien, der bor i det nybyggede hus.
Farven og strukturen fra det røget eg, blender super fint ind med bryggersskabenes mørke sider og skaber en fin kontrast til de lyse kliner på gulvet. Derudover er valget af røget eg med til at skabe en rød tråd til husets øvrige rum, som også er indrettet med diverse træmøbler i røget eg.