#5 SABBATÅR ⎮ LIVET EFTER HUEN…

Mine fingre befinder sig på tasterturet, og mit hoved skal på sin vis finde ud af at beskrive de følelser, jeg pt. føler og forklare, hvordan livet efter huen er. Eller nærmere; hvordan livet efter huen er for mig. For det er en meget subjektiv oplevelse og alles liv er meget forskellige. Derfor vil jeg udelukkende kun dele, hvordan jeg har det med at være færdig. For det er ekstremt kontrastfyldt, uforstående og… underligt. Svært at forstå. Surrealistisk.

Vi er nogle uger inde i sommerferien, og jeg er så heldig, at jeg har et fantastisk “sabbatår” i vente. Men hvorfor sætter jeg det i anførelsestegn? Jo, det gør jeg fordi, at det ikke helt kommer til at være et normalt sabbatår. Jeg har taget et bevidst valgt om at starte på højskole i håb om, at det kan forbedre mig til min drømmeuddannelse; journalistiskuddannelsen. Derfor vælger jeg også at flytte hjemmefra – til Århus for at være helt specifik. Det er meget overvældende, men det fungerer for mig. Jeg duer ikke til ikke at have noget særligt at vågne op til – det er formentlig en skoleskade. 😉 Jeg elsker at være produktiv, og jeg elsker at have mange bolde i luften. Dog var jeg også stensikker på, at mit sabbatår ikke just skulle bestå af et job i mange måneder. Det vil for mig blive alt for kedeligt, og så ville jeg komme til at savne at gå i skole grundet det sociale og det at lære.

Men lige nu befinder jeg mig i mellemstadiet, hvor jeg på den ene side kun for nogle få uger siden sad og svedte inden mine eksaminer og elevtalen, som jeg havde fået æren af at holde på skolen for forældre og medstudenter. Og på den anden side et nyt kapitel i vendte. Men nu har jeg bare normal sommerferie, som jeg har haft i 12 somre før denne. Jeg er fuldstændig afklaret med, at jeg er færdig med gymnasiet, og jeg tror virkelig ikke, at jeg har haft det bedre i mit liv. Et så givende og stressende kapitel i mit liv er endt, og jeg føler, at det er nu alt det spændende og livsbekræftende for alvor vil begynde. Det må endelig ikke misforståes som, at jeg ikke har lært og haft en fantastisk gymnasietid. Men når man endelig er færdig med det, som samfundet forventer af en, eller det der skal til for, at man kan komme videre i uddannelsessystemet, er det en ekstrem lettelse og en ret følelsesladet fornemmelse. Man kan i større udstrækning selv bestemme, nu hvor man selv har ansvaret. Jeg er én af mange nyudklækkede studenter, der faktisk selv kan bestemme hvilke veje, vi SELV vil gå ned af. Hvilke valg vi vil vælge til eller fra. Jeg oplever også, at min følelser er ret hulter til bulter, for der skal ikke meget til, før jeg begynder at græde. Men det er klart fordi, jeg er lidt rundforvirret og er i det stadie i mit liv, hvor så mange vilde ting, vil ske for mig. Det hele er vildt spændene og ret omvæltende.

Det er just et lille udsnit af mine tanker, når det kommer til den tilstand, jeg pt. befinder mig i. Jeg glæder mig så meget til hvad livet har i vente, og jeg har det så godt mentalt! Det er helt vildt rart at være færdig og ikke konstant være stresset. Det må nok være én af de mange lettelser.

Du kan læse de andre indlæg i serien, hvor jeg har afsløret, hvad jeg præcist skal, hvorfor jeg har valgt, som jeg nu har og hvordan tiden i slutningen af 3.g har været for mig her.

Hvis I har nogle spørgsmål eller kommentarer til indlægget, er I mere end velkomne til at skrive!

See ya’

SABBATÅR #4 ⎮ FÅ DAGE TILBAGE…

Der er nu 6 dage tilbage. 6 dage til at jeg får studenterhuen på hovedet og kan opføre mig bindegalt uden nogen vil tænke to gange over det. Det er en underlig fornemmelse, når friheden er så tæt på. Ikke flere tjek på Lectio for at se hvilket modul man nu skal til. Ikke nogle lektier eller fag der ikke interesserer en. Altså en masse ting man nu slipper for, fordi man nu har været igennem en treårig lang process, der gør en klar til at blive det, vi kalder en: “Student”. En student der nu har en gymnasial uddannelse, og dermed nogle ekstra muligheder, når det kommer til uddannelse. Men også så meget mere. På et personligt plan har jeg lært så meget af andre og mig selv.

På den anden side af studentereksamen venter sommerferien. En sommerferie jeg for altid vil kunne tænke tilbage på som én af de vildeste men også en sommerferie, hvor min vinger gøres klar til at flyve mig ud af reden. Jeg skal flyve en ny hverdag i møde og få den til at hænge sammen med en masse nye forpligtelser. MEN tilvalgte forpligtelser jeg selv har anerkendt og budt velkommen. Det vil blive en ekstrem vigtig faktor for mig i mit ‘voksen liv’. Jeg vil kun påtage mig forpligtelser, jeg kan være 100% glad for.

Jeg har pt. gennemført ⅚ eksaminer, og jeg sidder derfor og forbereder mig til den sidste, og det er en underlig følelse. Jeg har i mange år oplevet studenter i gaderne, og det føles ret bizart, at det endelig er en selv, der skal være en af ‘dem’. Samtidig er det underligt, at jeg er blevet “så gammel”. Til tider føler jeg stadig, at jeg går i 1.g – men hvis jeg tænker over det, er jeg på ingen måde den samme, som jeg var i 1.g. Det har været en vild transformation, jeg på ingen måde vil være foruden. Det har været hårdt og vildt prøvende at gå i gymnasiet, da mange grænser på samtlige planer er blevet overskredet. Hvilket jeg anser for en god ting, da det har været med til at udvikle mig som person. Jeg er blevet et mere dannet menneske med en endnu større lyst til at lære og udforske livet. Og jeg er klar til at fordybe mig i noget konkret og ikke bevæge mig over alt for mange fag på én gang. For det har nok været det hårdeste for mig. Ikke at forstå tingene hurtigt nok og samtidig have overskud til at passe på mig selv. For tiden går hurtigt og man bliver presset hurtigt igennem trædemøllen. Der er en vis tidslinje, der skal overholdes og alt sammen gøres i en hastighed, hvor alt stadig skal læres, forstås og huskes. Og alle de trin er svære at opretholde med mange fag og en tidslinje, der er hård.

Men nu er det hele som sagt slut og de sidste par dage kommer til at gå stærkt. Jeg ser meget frem til at min 24 timers lange eksamen er overstået, og jeg har min skønne familie stående ude på den anden side af døren. Det bliver det bedste.  

Vi ses på den anden side, når jeg endelig får huen på på onsdag d. 27 kl.15.00. 😉

Kunne I tænke jer et indlæg om det at blive student?

See ya’

#3 SABBATÅR | JEG FLYTTER HJEMMEFRA!

dsc_0033

Hvis du er ny her på siden og læser dette indlæg (#3 sabbatår), vil jeg anbefale dig at læse #1 og #2, da der kan være nogle informationer, som måske virker en smule forvirrende. Hvis ikke – kan du stadig godt få noget mening ud af teksten! Here we go:

JEG FLYTTER HJEMMEFRA!!

Ja, hvad sker der lige for det? I dette indlæg kommer det altså til at handle om den store beslutning, jeg har taget.

Hvornår og hvor flytter jeg så hen? Flytter jeg alene?

Min oprindelige plan var først at flytte til næste sommer, men da min bedste veninde Laura allerede her i 3.g tog til optagelsesprøve på DMJX (Danmarks medie- og journalisthøjskole) og KOM IND (er så stolt af hende), blev planen derfor ændret, da jeg spurgte Laura: ”Vil du have, at jeg flytter med? For så gør jeg det!”, hvortil hun svarede: ”Det ville være helt fantastisk, hvis du vil?!”. Dermed har vi bestemt os for at flytte sammen i en lejlighed i ÅRHUS! Yup, så jeg flytter fra Sjælland til Jylland – jeg er så mega spændt!

Jylland? Er det ikke langt væk?

Hvis man ikke kender mig, at ved mani ikke at 90% af min familie bor i Jylland og er fra Jylland. Men selvfølgelig vil det blive noget helt anderledes, da det er langt væk fra min mor, far og søster. Jeg kommer selvfølgelig til at savne dem, men så er det godt at internettet og mobilen er opfundet.

Men hvornår flytter jeg så?

Planen er faktisk, at så snart jeg tager på højskole, kan jeg ligeså godt pakke alt sammen, da jeg ikke vil komme hjem igen fra august måned af. Laura har studiestart i februar 2019, og derfor vil vi selvfølgelig gerne flytte i januar måned, så vi på nogenlunde vis kan nå at føle os tilpas. Både inden jeg formentlig starter arbejde og hun i skole.

Men du har ikke valgt studie?

Nej, jeg har ikke valgt studie. Jeg valgte faktisk ikke at søge ind, for jeg vil gerne have min Højskole oplevelse med, og så gør det mig ikke noget, at jeg først starter til september næste år – hvis jeg altså kommer ind vel og mærke. Jeg har ikke noget imod at vente lidt med at læse, så jeg har tænkt mig at få et job i den tid, jeg ellers bor i Århus inden studiestart.

Det hele er meget overvældende, og jeg håber sådan, at vi kan få det praktiske til at gå op i en højere enhed, så vi faktisk kan flytte sammen i januar måned. Vi vil hvert fald gøre vores bedste – men som planen er nu, så bliver det et fantastisk eventyr for Laura og jeg.

I denne anledning af dette indlæg, tænker jeg, at der langsomt vil komme nogle flytte-lignende indlæg her på domænet. Hvad tænker I om det? Har I nogle specifikke ønsker?

Hvis du godt kan lide dette slags indlæg, så kan du finde de tidligere indlæg i føljetonen her og her.

I må have en dejlig dag med 27 grader – hvor er det altså vildt!

See ya’

amalie

#2 SABBATÅR | JEG TAGER PÅ HØJSKOLE

everygirlboss-com-625631-unsplash

 Jeg har formentlig nævnt det i nogle tidligere indlæg – men jeg har valgt at starte på højskole! Hvis du ikke helt ved, hvad en højskole er, så kan det bedst sammenlignes med en efterskole. Dog skiller højskolen sig ud ved, at man skal være fyldt 18 år og dermed, styrer du selv dine valg af fag. Der er mange former for højskoler, og der findes endda nogen hvor hele opholdet er i udlandet. Eller hvis du har specifikke som f.eks. kunst, fotografi, sprog osv., kan du vælge en højskole, som specialiserer sig i det. Med de forskellige fag bliver der afsat langt længere tid til at nørde og udvikling af forskellige projekter i et omfang, jeg aldrig har oplevet i folkeskolen eller gymnasiet. Jeg er virkelig fortaler for efterskole og højskole, da det kun kan være med til at modne og berige dig på alle mulige leder og kanter, man aldrig kunnet havde forestillet sig.

Så længe jeg kan huske, har jeg været interesseret i journalistik, skrivning, kreativitet m.m. Og derfor vil jeg rigtig gerne dykke ned i faget journalistik. Faget har interesseret mig i mange år, og jeg har en abnorm lyst til at udforske det. Hvis man skal læse journalistik som en uddannelse, kræver det, at man tager en optagelsesprøve. Men inden jeg bare ville søge ind og håbe på, at jeg klarede prøverne, vil jeg gerne lære både faget og mig selv bedre. Hvilket en højskole er oplagt til! Jeg har før oplevet at bo på en skole, da jeg i 9. Klasse tog springet og startede på en efterskole. Det var den bedste oplevelse!

Men hvordan fik jeg idéen om, at jeg vil på højskole? 

Idéen blev egentlig skabt på baggrund af en anden, men i virkeligheden skal æren nok gå til en helt bestemt person, som har arbejdet på mit gymnasium. Hun har arbejdet i den administrative del på skolen, og hendes uddannelse var journalistiskudannelsen. Og siden at jeg altid har været ret interesseret i det felt, spurgte jeg selvfølgelig indtil, hvordan hun selv var kommet ind. Hvortil, hun svarede, at det at tage på højskole, var den største faktor i, at hun kom ind ikke bare ét sted men hele to. Ikke nok med, at hun kom ind på drømmeuddannelsen, så fik hun nogle oplevelser, hun aldrig vil glemme. Så på baggrund af den fantastiske kvinde og mit nysgerrige sind, begyndte jeg at udforske muligheden.

Hvordan fandt du frem til din højskole?

Da jeg sidste sommer begyndte, at blive varm på idéen om at tage på højskole, startede jeg selvfølgelig min søgning. Din bedste ven er Google, hvis du ikke har nogen i din omgangskreds, der selv kender til forskellige højskoler. Da jeg så googlede, fandt jeg frem til siden: http://www.hojskolerne.dk. En hjemmeside der kan hjælpe dig med at få et overblik over højskolerne via af en simpel søgning. Du skal blot indtaste et fag, du kan se dig selv studere som hovedfag. Udover valg af fag, kan du også vælge imellem et langt eller kort ophold. Længden kan variere, så det skal der også tages stilling til. Men præcis den hjemmeside gjorde, at jeg læste om de forskellige højskoler, og hvordan de hver især underviste i faget. Det er der, du skal spørge dig selv: ”Hvad ønsker jeg mig undervisningsmæssigt?”. Højskolerne underviser meget forskelligt så læs nøje, så du kan spore dig ind på den, DU vil på.

Efter jeg begyndte at kunne spore mig ind på et par stykker, skrev jeg mig op på deres brochere, så jeg kunne læse nærmere om skolerne. Alle de højskoler jeg undersøgte sendte dem kvit og frit, og det var ganske uforpligtende. Med den søgning endte jeg med at stå mellem to skoler: Krogerup og Vallekilde. Begge højskoler har gode ry, er seriøse i deres undervisning, har gode lærere ansatte og mange andre kvaliteter. For mig endte valget på Krogerup Højskole, da de især har nogle valgfag som radio og skriveværksted, som jeg rigtig gerne vil tilmelde mig. På nogle måder minder skolerne om hinanden, og derfor var det til at starte med svært at finde ud af hvilken, der sagde mig mest. Men det der så kom til at afgøre det, var studieturen. Studieturen på Krogerup indebærer en roadtrip til Californien, hvor man skal besøge Colleges og store nyheds- og tv-stationer. Jeg har valgt allerede at starte her til august, så jeg vil have en helt normal længde sommerferie, som jeg har haft siden, jeg startede i 0. Klasse. Men hvad skal jeg så bagefter højskole? Det er det helt store spørgsmål – men det må I få i et andet indlæg! 😉

Hvis du vil læse lidt om min sidste tid i 3.g og mine tanker derom, kan du læse første indlæg i den nye føljeton her.

Det var alt for dette indlæg,

I må alle have en dejlig fredag aften!

See ya’

amalie

#1 SABBATÅR | TRE ÅR ER VED VEJS ENDE

dsc_0788

1-1

I dag her på domænet vil jeg begynde på en ny fast føljeton, som vil omhandle mine tanker, om det at snart at være færdig med gymnasiet og det, at have hele verdenen for sine fødder. Jeg håber, at I vil læse med! I dag vil jeg skrive lidt om nogle af de overvejelser, jeg har haft i forhold til at selv skulle vælge en fremtid, nu hvor den ikke bliver valgt for en længere. Men inden jeg når så langt, inddrager jeg jer i det tanker, jeg pt. går med – nu hvor jeg er ved at være ved vejs ende!

Det er en utrolig skræmmende tanke endelig at blive sluppet løs, da vi hele vores liv er blevet taget i hånden til den ene uddannelsesinstution efter den anden, og pludselig er man et sted i livet, hvor det er DIG, som skal tage tøjlerne og finde ud af, hvad der er rigtig for dig – på godt og ondt.

3.g er for mig og så mange andre landet over ved at være ved vejens ende – faktisk er der kun to rigtige skoledage tilbage – det er jo helt vildt at tænke på! Alle fra min klasse bliver spredt for alle vinde – vi har alle håb og drømme. Drømme, som vi selvfølgelig håber på kan lade sig gøre, når alt det praktiske også lige skal kunne gå op i en højere enhed. Livet har dog i sidste ende med at overraske.

At få studenterhuen på hovedet, er begyndt at blive en tanke og en tid, som bare ikke kan komme hurtigt nok. Jeg har aldrig før oplevet at blive skoletræt – måske ikke decideret skoletræt men egentlig virkelig umotiveret, som jeg er nu. Jeg trænger til en pause for analyseskemaer (som indgår stort set i alle fag), digte (analyser er sørme uendelige), politik-snak, komplicerede filosoffer og bare decideret skole, hvor der er fag, som jeg ikke er sønderligt interesseret i.

I tirsdags havde jeg sidste idrætstime nogensinde, og det er en vild tanke at tænke på, at jeg har haft idræt i 12 år og aldrig længere skal tvinges til araberspring – jeg er ekstrem dårlig til at slippe tøjlerne og bare ”springe ud i det” – eller andre sportsgrene, der virkelig ikke siger mig noget. Fag, som jeg aldrig selv ville vælge vil meget snart slet ikke være en del af mit liv længere. Og jeg kunne ikke være mere klar til at gøre, HVAD JEG VIL. Tænke på mig selv, arbejde med mig selv, gøre ting for mig selv og bare være rigtigt egocenteret og ung uden at skulle tænke på, at der er en dag i morgen, hvor alle forpligtelserne kalder. Skråt op med alle forpligtelser til et hvis sted, hvor solen ikke skinner. 😉

Hvis der er bestemte emner i forhold til sabbatår, og hvad jeg har af planer, eller noget helt andet, så må I endelig skrive!

Jeg håber, at I kunne lide indlægget!

See ya’

amalie