✨ #OOTD ⎮ GLITTER ✨

NIKE sneakers // WEEKDAY jeans // ENVII skjorte // PICO spænder // MARDS NØRGAARD top // UNLIMIT taske

Juleferien flyver afsted, og der er ikke mange dage, før vi befinder os i et helt nyt år. Der er sket en masse spændende ting i min juleferie, og jeg glæder mig til at dele dem med jer. Men I finder snart ud af det. 😉

Januarudsalget er gået helt amok, og mange butikker har udsalg − hvilket jeg nyder godt af. Skjorten jeg har på fra Envii, fik jeg for eksempel til halv pris. Jeg har længe ønsket mig en lidt tykkere skjorte, som man også sagtens kan have på åben og stylet mere afslappet. Jeg fik også købt mig en større spænde fra Pico, da jeg nemlig fik idéen, at det ville være flot at sammensætte en mindre og større spænde med hinanden. Farvekombinatoinen er hvert fald helt perfekt med den nye kjole, jeg har fået købt mig − den finder meget snart vej forbi domænet.

Min elskede Unlimit taske i en flot rød farve er også perfekt til at pifte mine outfits op med. Én ny måde jeg går med den på, er rundt om livet. Jeg tænker også, at jeg vil gøre det samme til Nytår, når jeg skal have min kjole fra Baum und Pferdgarten på. Men det var altså dagens outfit, og det et outfit, jeg klart vil gøre brug af i fremtiden. Elsker farvekombinationen. Blå og rød er sådan nogle flotte faver.

Jeg håber, at I alle har jer en skøn aften!

See ya’

OUTFIT ⎮ OUT AND ABOUT

ZARA læderbukser // ZARA støvler // ENVII jakke // MADS NØRGAARD taske // MANGO skjorte

Igår valgte jeg og nogle skønne tøser fra højskolen at tage et smut til Helsingør for at besøge Kronborg Slot. Helsingør er i sig selv et besøg værd, men da vi en uge tidligere, havde givet den et besøg, som du kan se her, valgte vi at besøge slottet. Kronborg er et helt fantastisk kulturelt slot, hvor der er så mange spændende fortællinger. Vidste du, at “Hamlet” af Shakespeare foregår på Kronborg Slot? Mange af jer gør nok, men det gjorde jeg faktisk ikke, da jeg aldrig har læst tragedien. For slet ikke at glemme at Holger Danske er placeret nede i de mørke gange under slottet.

Hvis man elsker at være kulturel og lære nyt om Danmarks historie, så er Kronborg et forrygende sted at besøge. Mine veninder og jeg fandt det rigtig spændende og interessant at udforske de mange kvadretmeter. Jeg var især optaget af de mange detaljer og de forskellige historier, der præger stedet.

Da vi ender på denne gang på slottet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle få taget nogle billeder. Lysindfaldet var helt perfekt, der er højt til loftet og kæmpe vinduer. Super smukt og æstetisk. Resultatet endte i det, I kan se foroven. Umiddelbart simpelt outfit, men jeg elsker at iføre mig det. Læderbukserne har det helt rigtige fit og er super nice − hvis du spørger mig. 😎

En ny uge starter imorgen, og jeg har journalistik hele dagen. Vi arbejder pt. med interviewteknikker med undervisning fra den garvet journalist Kurt Strand, hvor jeg valgte at interviewe chefredaktør og medstifter af Zetland Lea Korsgaard, som er en bedrift, jeg er en smule stolt af. Imorgen skal vi gennemgå vores artikler, hvilket næsten er den mest spændende del af processen. Man får nemlig lov til at dele sit værk, få konstrukturkritik og lære af det.

Det var alt fra mig idag,

See ya’

OUTFIT ⎮ DEEP INTO THE FOREST

GINA TRICOT læderjakke // MANGO jeans // ZARA støvler // SUI AVA øreringe

I takt med at jeg er flyttet til Hornbæk på Krogerup Højskole, bruger jeg naturen omkring mig utrolig meget. Det er helt fantastisk at kunne gå ture i så smukke omgivelser. Der er noget helt specielt ved at kunne se dådyr, egern og falke på daglig basis. Luften er helt frisk, jorden frodig og vejret omskifteligt. Alt fra solskin til regn.

Outfittet er fra en lidt koldere dag, hvor det også regnede. På dage som dem tager jeg ofte min læderjakke på, da den er perfekt til lidt småregn. Hvis du undrer dig over alle de sikkerhedsnåle, så er det noget, jeg selv har gjort. Det er en ret så nem DIY, hvis du vil peppe din læderjakke lidt op. 😉

Dette vil blot blive en kort opdatering fra mig,

See ya’

OUTFIT | HYGGE O’CLOCK

Timerne, dagene og ugerne går ekstremt hurtige, når man befinder sig på en højskole. Skemaet er tætpakket, og man får en masse på opleveren. Dog når man får tidligt fri, skal det klart udnyttes, så man kan komme ud af osteklokken. Derfor valgte jeg og to piger fra højskolen at tage på en spontan tur til Helsingør igår. På turen til Helsingør gik vi rundt og hyggede, spiste os mætte i kage og kaffe samt tog forbi Kronborg slot.

CELINÉ solbriller //ENVII jakke / WEEKDAY bukser / NIKE sko // UNLIMIT taske

På vejen til Helsingør hentede jeg pakken fra ENVII, der netop indeholdte min nye jakke, som I også kan se på de ovenstående billeder. Så dette outfit var ret så planlagt, og derfor havde jeg også mit kamera med mig. Outfittet vil jeg klart iføre mig en del gange her til efteråret, da det var perfekt til den skiftende temperatur. For selvom at det er efterår, så skifter vejret og temperaturen vildt meget hvilket gør, at jeg stadig bruger dele af mit sommertøj. Hvortil jeg så sørger for at have en varm strik med mig.

Vi har idag noget af eftermiddagen fri her på højskolen. Men her kl.17:00 får vi tilgengæld en stor gruppe politikere på besøg, hvor vi skal diskutere EU. Hvilket i den grad er en ret spændende debat!

See ya’

OUTFIT⎮FASHION WEEK

NEO NOIR kjole // ZARA sko // UNLIMIT taske

Overskriften er måske lidt misledende… og dog. Jeg var til ét show under modeugen! 😉

Derfor vil jeg gerne dele de billeder med jer, som jeg fik taget. Jeg havde oprindeligt valgt ikke at deltage, da mit liv pt. er i flyttekasser, da det faktisk er i morgen, at jeg starter på højskole.

Men jeg og Zilla blev simpelthen inviteret af Louise til et show, og vi sagde selvfølgelig ja. Det er en helt speciel og spændende oplevelse at mærke København være spækket med en masse forskellige mennesker, der ser smarte ud. Men det er en oplevelse, hvor man skal kunne se forbi arrogancen, der lever i bedste velgående i de tre dage, der er CPH Fashion Week. For det er til tider en selvoptaget branche, hvor der er fokus på udseende og klæder. Men med det nævnt, er det også meget inspirerende og fedt at fornemme de forskellige designers visioner.

Jeg havde været noget i tvivl om hvilket slags tøj, jeg ville have på. Men så endte jeg med et sommerligt outfit, der var meget passende til det varme vejr. Dog var mit valg af skotøj, det væreste, jeg kunne gøre for mig selv. Jeg endte nemlig med at ofre store dele af mine hæle, så jeg simpelthen blev nødt til at tage dem i hænderne og gå fra Vesterbro til Frederiksberg i bare tæer, hehe. Så nu er de kommet i skammekrogen, og jeg tager dem ALDRIG på igen.

See ya’