THE SUN IS SHINING

ontop DSC_0081 DSC_0101 DSC_0066 DSC_0114 kopi

(Billeder taget af Laura Nørkjær Seligmann)

Disse billeder blev taget i sammenhæng med en solrig dag med Lau! Vi startede med at mødes under uret på Hovedbanegården, hvor vi havde aftalt at få os en frokost burger, hvor jeg tog hende med hen i kødbyen, hvor jeg mener byens bedste burger kan investeres. Nemlig, JuicyBurger.

Kokken bag JuicyBurger: Henrik Boserup, kan jeg tydelig huske som manden, der befandt sig på en forside af et VHS bånd, min familie ejede tilbage i tiden. Den gang så vi utallige madudsendelser med Jamie Oliver og Henrik Boserup, så jeg vidste udmærket, hvem manden var. Min far, som selv har en stor passion for mad og at lave den fik sig noget af en oplevelse, da min far og jeg besøgte JuicyBurger første gang, hvor Boserup i egen høje person stod i biksen. Den burger smagte lige en tand bid bedre, nu hvor den var tilberedt af Boserup selv. 😉

Nu med denne lille historie fortalt, skal vi jo tilbage på sporet – nemlig outfittet. Mit outfit er ret simpelt, men jeg elsker den sommerlige bluse og de blålige nuancer. Blusen er fra Zara, som jeg købte, da jeg var i London med veninderne fra klassen. Nederdelen fandt jeg for få dage siden i en genbrug med min veninde Caroline, hvor hun tog mig med ind, da forretningen pt. havde 50% på alt. Og vi kan hurtige være enige om, at genbrug kan være noget så billigt, så da jeg fik 50% på denne nederdel, endte jeg kun med at skulle betale 15 sølle kr. Var det lige en fangst eller hvad?!

Solbrillerne købte jeg i Tiger, og de kan sagtens stadig købes. Solbrillerne købte jeg samme dag, som da jeg var sammen med Caroline. Og det sjove er faktisk, at hun også købte dem, så vi er rigtig blevet “solbriller-veninder”. Mine sandaler har jeg haft i hundrede år, og de er fra noget så simpelt som H&M. Tasken jeg har, er en lækker sag, jeg købte i Gina Tricot. Jeg havde længe gået og ledt efter en mellemtaske, der kunne indeholde en smule mere, end kun lige det nødvendige. Derfor da jeg så denne blå lækre sag, blev jeg helt glad i låget.

Jeg håber ikke, at jeg har skræmt jer væk med dette lidt længere indlæg, end hvad jeg plejer at skrive. Men nogle gange er der simpelthen bare brug for noget frisk luft eller, som man siger: “Forandring fryder”, så jeg håber, at I har det sådan. 😉

Kæmpe kram,

See ya’

 

H V I S K.

DSC_0031

//DEN FØRSTE STYLING//

Puha, det er længe siden sidst! Det var dog desværre min tur til at få den influenza, der pt. er i omløb. Derfor har jeg lagt med feber og nul i overskud til at lave indlæg. Men nu er det altså tid til, at I får et!

DSC_0027

//MIN ANDEN STYLING//

I min tid som stylist hos hvisk, har jeg oftest taget billeder med smykkerne på mig selv, så nu følte jeg, at der skulle ske noget nyt. Derfor udtænkte jeg forskellige kreative måder at tage billeder af smykkerne på.

DSC_0013

//MIN TREJDE STYLING//

DSC_0007 kopi

//MIN FJERDE STYLING//

Men nu er jeg tilbage efter at have været syg i en uge, for nu er jeg næsten ovenpå! I morgen starter endnu en uge, hvor jeg faktisk efter skole skal mødes med min dejlige Laura, hvor vi skal spise aftensmad og til Hozier koncert i Falkoner. Uha, hvor jeg dog glæder mig, det bliver en helt fantastisk aften i udsøgt selvskab. 😉

Jeg håber, at I alle har haft jer en dejlig weekend!

See ya’

V I N T E R K U L D E.

DSC_0072 kopiDSC_0089 kopiDSC_0054 kopiDSC_0053 kopiDSC_0046 kopiVinterkulde 

 Vinterkulde kan være mange ting: 

Vinterkulde kan være den hårde vind, der rammer dit frosne ansigt på en øde station en mørk januar morgen med de larmende højtaler, der råber, at dit tog stadig er aflyst, mens dit hoved dunker af de lidt for mange øl fra aftenen før. 

Vinterkulde kan være haglene, der hamrer ned i hovedet på dig, mens du haster ned til bussen og kommer i tanke om, at du da også har den der besværlige matematikaflevering for til i morgen, som du ikke har skænket en eneste tanke endnu. 

Vinterkulde kan være den manglende følelse i dine fingre efter en alt for lang og udmattende dag, hvor du i alt hastværk glemte dine vanter, så dine fingre har været ved at fryse af hele den lange vej hjem. 

Vinterkulde kan være de regndråber der gennemtrænger dit hår og glider ned af din rystende krop, som du lige havde brugt flere timer på at gøre klar til den fantastiske fest, som du spændt havde ventet på i tusinde af uger. Regndråberne får mascaraen til at dryppe ned af dine øjenvipper og dine ødelagte nylonstrømper, som blev saboteret i farten. 

Men så kan vinterkulde også være en lys tur på stranden. Solen, der skinner i glæde for både dig og mågerne, som sidder på resterne af den tilfrossen badebro samt spejler sig i vandet og oplyser de få fiskekutter, der stadig er tilbage på denne senjanuar eftermiddag, hvor vinterkulden viser sin lidt lysere side.


Dette er indlæg er skrevet af én af de mest fantastiske mennesker, jeg kender: Laura. Laura er min skønne veninde, der er utrolig talentfuld og gennemfører alt til perfektion. Hun er en 1’ner.

Jeg skrev for nogle dage siden til hende for, at høre om hun ikke ville være interesseret i at lave et indlæg. Hun svarede tilbage, at det kunne hun vel godt, men jeg virkelig ikke skulle regne med noget specielt. Men hold nu op, hvor har hun lavet et lækkert indlæg, som jeg hermed vil gøre til mit yndlings indlæg of all time. Jeg tror bare, at jeg giver hende bloggen og lader hende blogge her fremover. 😉 Jeg er blown away. Lad os håbe, at det ikke er det sidste, vi ser til af Laura.

Ha’ jer en helt fantastisk onsdag!

    Newer posts