HVAD SIGER MIN BFF OM MIG?

111

Forskellige billeder af Laura og jeg. <3

I dagens indlæg tænker jeg, at jeg vil dele en mere personlig side af mig selv, da det er sjældent, at jeg giver plads til netop dette her på domænet. Jeg har også lagt mærke til nye læsere, så det er en perfekt mulighed, at dele lidt ud af mig selv.

Inden du læser videre og for, at indlægget giver bedre mening, får du lige noget bonus information. Laura og mit venskab blomstrede i august 2014, da vi begge startede på Gribskov Efterskole. Laura og jeg endte i 9. klasse sammen, hvor vi begge studerede medie, og vi var så heldige at få værelse overfor hinanden.

Let’s get started!

Hvad var dit første indtryk af mig?

“Wow, hun er cool. Hvordan kan jeg blive venner med hende?”

Hvordan vil du beskrive mig?

“Satans stærk og benhård. Sød som slik. Udadvendt og venlig. Betænksom. Mega sej. Meget sikker på hvad du vil vil, og hvad der er godt nok til dig”.

Er der et minde om os, som du husker bedst?

“Da vi snakkede sammen første gang i sofaerne på Gribskov Efterskole, hvor du sagde, at du ville gå på Ørestad Gymnasium. (Bonus information: Amalie går pt. i 3.g på Ørestad Gymnasium). Dengang vi tog til Hillerød i solskin, da en af os skulle opmuntres og selvfølgelig hele vores efterskoleoplevelse”.

“Jeg kan heller ikke glemme vores Paris tur, alle vores Tivoli-ture og photoshootet i Berlin, hvor en sigøjner kom hen og ville sælge os et eller andet, mens vi tog billeder. Dette var på samme tid med, at asiatiske turister tog billeder af mig, der lå på jorden, mens jeg prøvede at få den rigtige vinkel til et billede af dig”.

Hvorfor tror du, at vi er veninder?

Fordi vi er soulmates. Vi har en crazy evne til at tænke og føle det samme hvilket gør, at vores venskab er så let og enkelt uden bekymring om at falde fra hinanden, fordi vi begge ved, at vi altid har hinanden og hinandens ustoppelige kærlighed.

Hvilken ting tror du, de færreste ved om mig?

På trods af den modvind du har mødt i livet, så er du blevet en selvsikker og viljefast kvinde, der er på en stensikker vej til succes.

Det var altså de spørgsmål, som jeg fik sendt til Laura. Jeg håber, at I synes, at det har været et godt og anderledes indlæg, end dem jeg normalt udgiver!

I må alle have en skøn eftermiddag,

See ya’

 amalie

V I N T E R K U L D E.

Dette indlæg blev udgivet d. 3 feb 2016, men da jeg stadig er vild med det, har jeg valgt at genudgive det.

DSC_0072 kopiDSC_0089 kopiDSC_0054 kopiDSC_0053 kopiDSC_0046 kopi

 Vinterkulde kan være mange ting…

Vinterkulde kan være den hårde vind, der rammer dit frosne ansigt på en øde station en mørk januar morgen, hvor der råbes over de larmende højtalere, at dit tog stadig er aflyst, mens dit hoved dunker af de lidt for mange øl fra aftenen før. 

Vinterkulde kan være haglene, der hamrer ned i hovedet på dig, mens du haster ned til bussen og kommer i tanke om, at du da har den der besværlige matematikaflevering for til i morgen, som du ikke har skænket en eneste tanke.

Vinterkulde kan være den manglende følelse i dine fingre efter en alt for lang og udmattende dag, hvor du i alt hastværk glemte dine vanter, så dine fingre har været ved at fryse af hele den lange vej hjem. 

Vinterkulde kan være de regndråber, der gennemtrænger dit hår og glider ned af din rystende krop, som du lige har brugt flere timer på at gøre klar til den fantastiske fest, som du spændt har ventet på i tusinde uger. Regndråberne får mascaraen til at dryppe ned af dine øjenvipper og dine ødelagte nylonstrømper, som blev saboteret i farten. 

Men så kan vinterkulde også være en lys tur på stranden. Solen, der skinner i glæde for både dig og mågerne, som sidder på resterne af den tilfrossen badebro samt spejler sig i vandet og oplyser de få fiskekutter, der stadig er tilbage på denne senjanuar eftermiddag, hvor vinterkulden viser sig fra en lidt lysere side.


Dette er indlæg er skrevet af én af de mest fantastiske mennesker, jeg kender: Laura. Laura er min skønne veninde, der er utrolig talentfuld og gennemfører alt til perfektion. Hun er en ener.

Jeg skrev for nogle dage siden til hende for, at høre om hun ikke ville være interesseret i at lave et indlæg. Hun svarede tilbage, at det kunne hun vel godt, men jeg virkelig ikke skulle regne med noget specielt. Men hold nu op, hvor har hun lavet et lækkert indlæg, som jeg hermed vil gøre til mit yndlings indlæg of all time. Jeg tror bare, at jeg giver hende bloggen og lader hende blogge her fremover. 😉 Jeg er blown away. Lad os håbe, at det ikke er det sidste, vi ser til af Laura.

Ha’ jer en helt fantastisk tirsdag!

See ya’

amalie

OUTFIT ∣ KOLD OKTOBER MORGEN

dsc_0557

1

dsc_0565

Billeder er taget af: Laura

H&M lignende jakke, 499,00 DKK // GINA TRICOT bukser, 159,95 DKK // NEW BALANCE sneakers // TRENDDAY lignende taske, 449,00 DKK // VINTAGE halsstørklæde // GINA TRICOT lignende strik, 159,95 DKK

Dette outfit er fra en kold morgen, hvor jeg hentede Laura (min bedste veninde) ved Kastrup st., hvor jeg havde sørget for croissanter og te. Planen var, at køre ud til Kastrup havn, hvor vi holdte med bagenden af bilen ud mod havnen. Der lå vi så med tæppe og hyggede. Bestemt en ting vi vil gøre igen, da det bare er super hyggeligt en lørdag eller søndag morgen, hvor det går lidt langsommere end normalt.

Jakken på de overstående billeder, har jeg syret kortere end f.eks. i dette indlæg, da jeg synes den simpelthen blev for stor og var for lang. Derfor valgte jeg at sy den op, og jeg er blevet ret tilfreds med resultatet.

Pt. befinder jeg mig netop hjemvendt fra Lanzarote, så jeg håber, at jeg har samlet nok billeder til en lille update. Vi har været super heldige med vejret, da en hedebølge ramte os! ☀️🌴

Men alt om det i et andet indlæg,

I må alle have en skøn ferie!

amalie

OUTFIT: GREY & BLUE

1 2 3

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS

MISS GUIDED Jakke // KINGS & QUEENS Nederdel // ZARA Sko // TRENDDAY Taske // H&M Strømpebukser

Idag mødtes jeg med min skønne veninde Lau. Vi besøgte bl.a. Veras Market ude på Papirøen og osede lidt, mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord. 🌤🌎

Det har været en skøn dag, og jeg begynder så småt at glæde mig til at hverdagen starter, OEGrøn byttemarkedet imorgen, teori timer (jeg skal bl.a. ud og køre for første gang på onsdag), afleveringer og en masse andet. I skal nok få en opdate løbet af ugen!

Dagens outfit består bla. af min nye jakke, som jeg er helt vild med. Jeg har altså noget for blå jakker, guilty pleasure of mine. Idag var også dagen, hvor jeg fik lavet nye vipper – hele min oplevelse ang. vipper, vil jeg meget gerne skrive om, hvis der er stemning for det?

Billederne er selvfølgelig taget af min mesterfotograf Laura, som efterhånden er blevet nævnt en del gange på bloggen, og faktisk har fået sin helt egen kategori. #adadkærlighed

I må alle have det!

See ya’

underskrift