✨ #OOTD ⎮ GLITTER ✨

NIKE sneakers // WEEKDAY jeans // ENVII skjorte // PICO spænder // MARDS NØRGAARD top // UNLIMIT taske

Juleferien flyver afsted, og der er ikke mange dage, før vi befinder os i et helt nyt år. Der er sket en masse spændende ting i min juleferie, og jeg glæder mig til at dele dem med jer. Men I finder snart ud af det. 😉

Januarudsalget er gået helt amok, og mange butikker har udsalg − hvilket jeg nyder godt af. Skjorten jeg har på fra Envii, fik jeg for eksempel til halv pris. Jeg har længe ønsket mig en lidt tykkere skjorte, som man også sagtens kan have på åben og stylet mere afslappet. Jeg fik også købt mig en større spænde fra Pico, da jeg nemlig fik idéen, at det ville være flot at sammensætte en mindre og større spænde med hinanden. Farvekombinatoinen er hvert fald helt perfekt med den nye kjole, jeg har fået købt mig − den finder meget snart vej forbi domænet.

Min elskede Unlimit taske i en flot rød farve er også perfekt til at pifte mine outfits op med. Én ny måde jeg går med den på, er rundt om livet. Jeg tænker også, at jeg vil gøre det samme til Nytår, når jeg skal have min kjole fra Baum und Pferdgarten på. Men det var altså dagens outfit, og det et outfit, jeg klart vil gøre brug af i fremtiden. Elsker farvekombinationen. Blå og rød er sådan nogle flotte faver.

Jeg håber, at I alle har jer en skøn aften!

See ya’

TREND REPORT ⎮ TRENDS VI (MÅSKE) VIL SE I 2019

Billeder fra Pinterest

Året 2018 er ved vejs ende, og det har været noget af et interessant år for moden. Moden er blevet modig igen, og jeg elsker det! Collagen jeg har strikket sammen indeholder små dele af ting, jeg tror, vi også vil se i gadebilledet det kommende år.

90’erne kom stærkt retur i form af 90’er-brillen, outfits inspireret af bl.a. 90210 og Friends (især Rachels stil i de første sæsoner). Men moden er også blevet modig ved, at der er kommet mange flere farver (desto flere farver jo bedre), samt en masse leg med mønstre og nye kombinationer af tøj.

Vi må selvfølgelig ikke glemme far-sneakeren, som kom samtidig med 90’er bølgen. New Balance 990 var lige opvarmningen, inden Nike Air Monarch kom til at dominere modebilledet. Dog skyndte mange brands hurtigt, at få designet deres version af den chunky sneaker. F.eks. blev Balanciagas sneaker hurtigt populære, Louis Vuitton med deres vilde design og Adidas som fik designet nogle prisvenlige street sneakers. Samtidig kom bæltetasken aka the fanny pack for alvor retur, hvor der gik genbrugsjagt i den fra mærker som Prada, Gucci og Louis Vuitton, men hvor mærker som Supreme designede nogle lækre nye fortolkninger af den nye dominerende taske.

Moden er blevet kreativ idet, at man snildt kan kombinere high end med genbrug, og mange er heller ikke blege for at kaste sig ud i egne kreationer.

Hvad tror I, vi også vil opleve næste år i gadebilledet? 

See ya’