EN GÅTUR I SKOVEN

POSTKORT FRA HUMLEBÆK

Et lille udsnit af billeder fra min kamerarulle.

Nu er der gået en måned siden, jeg startede på Krogerup Højskole − og nøj, hvor er der sket meget! Derfor er det også helt umuligt for mig at opsummere alt.

Men siden at højskolen ligger i Humlebæk lige ved Louisiana Museum i Nordsjælland, har vi fri adgang og kan dermed besøge stedet, alt det vi vil. Hvilket vi selvfølgelig udnytter alt hvad, vi kan. På en højskole lærer man ufattelig meget om sig selv som menneske samtidig med, at man møder mennesker, man ellers aldrig ville støde på. F.eks. er næsten 1/4 af skolen fra alle mulige steder af verdenen som Japan, Israel, Grønland, Island, Spanien, Sydkorea, Kina, USA og Nigeria. Altså en helt vild kombination af forskellige kulturer, hvor man får en helt anden indsigt i andre mennesker uden for Danmark.

Af fag har jeg ‘Journalistik & Medier’, hvor vi allerede har besøgt Politiken og TV2 NEWS, haft journalister på besøg og lært en masse om faget af mennesker, der faktisk er uddannede journalister. Derudover har jeg faget ‘radio’, hvor vi lærer vigtigheden af speak, lyd og andre journalistiske greb, der kommer i spil, når man arbejder med lyd frem for skrift.

Ingen dage ligner hinanden, og hver dag er der nogle nye lærerige aktiviter. Vi har f.eks. Krogerup Café hver tirsdag aften, hvor mennesker udefra også er velkomne. I tirsdags havde vi musikeren ‘Aksglæde’ på besøg, hvor vi efter koncerten fik besøg af ham i vores festrum, der kaldes ‘natkassen’.

I kan finde nogle af hans numre her:

 

Det var hermed en lille update, nu hvor jeg ikke har haft så meget tid til at opdatere domænet. Men nu begynder jeg at have fået mig en hverdag her på skolen, så vi ses inden længe. 😉

Hvis du vil følge mere med i min hverdag, opdaterer jeg dagligt min Instagram her.

See ya’

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så kan du være den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN GÅTUR I SKOVEN