OUTFIT | HYGGE O’CLOCK

Timerne, dagene og ugerne går ekstremt hurtige, når man befinder sig på en højskole. Skemaet er tætpakket, og man får en masse på opleveren. Dog når man får tidligt fri, skal det klart udnyttes, så man kan komme ud af osteklokken. Derfor valgte jeg og to piger fra højskolen at tage på en spontan tur til Helsingør igår. På turen til Helsingør gik vi rundt og hyggede, spiste os mætte i kage og kaffe samt tog forbi Kronborg slot.

CELINÉ solbriller //ENVII jakke / WEEKDAY bukser / NIKE sko // UNLIMIT taske

På vejen til Helsingør hentede jeg pakken fra ENVII, der netop indeholdte min nye jakke, som I også kan se på de ovenstående billeder. Så dette outfit var ret så planlagt, og derfor havde jeg også mit kamera med mig. Outfittet vil jeg klart iføre mig en del gange her til efteråret, da det var perfekt til den skiftende temperatur. For selvom at det er efterår, så skifter vejret og temperaturen vildt meget hvilket gør, at jeg stadig bruger dele af mit sommertøj. Hvortil jeg så sørger for at have en varm strik med mig.

Vi har idag noget af eftermiddagen fri her på højskolen. Men her kl.17:00 får vi tilgengæld en stor gruppe politikere på besøg, hvor vi skal diskutere EU. Hvilket i den grad er en ret spændende debat!

See ya’

POSTKORT FRA HUMLEBÆK

Et lille udsnit af billeder fra min kamerarulle.

Nu er der gået en måned siden, jeg startede på Krogerup Højskole − og nøj, hvor er der sket meget! Derfor er det også helt umuligt for mig at opsummere alt.

Men siden at højskolen ligger i Humlebæk lige ved Louisiana Museum i Nordsjælland, har vi fri adgang og kan dermed besøge stedet, alt det vi vil. Hvilket vi selvfølgelig udnytter alt hvad, vi kan. På en højskole lærer man ufattelig meget om sig selv som menneske samtidig med, at man møder mennesker, man ellers aldrig ville støde på. F.eks. er næsten 1/4 af skolen fra alle mulige steder af verdenen som Japan, Israel, Grønland, Island, Spanien, Sydkorea, Kina, USA og Nigeria. Altså en helt vild kombination af forskellige kulturer, hvor man får en helt anden indsigt i andre mennesker uden for Danmark.

Af fag har jeg ‘Journalistik & Medier’, hvor vi allerede har besøgt Politiken og TV2 NEWS, haft journalister på besøg og lært en masse om faget af mennesker, der faktisk er uddannede journalister. Derudover har jeg faget ‘radio’, hvor vi lærer vigtigheden af speak, lyd og andre journalistiske greb, der kommer i spil, når man arbejder med lyd frem for skrift.

Ingen dage ligner hinanden, og hver dag er der nogle nye lærerige aktiviter. Vi har f.eks. Krogerup Café hver tirsdag aften, hvor mennesker udefra også er velkomne. I tirsdags havde vi musikeren ‘Aksglæde’ på besøg, hvor vi efter koncerten fik besøg af ham i vores festrum, der kaldes ‘natkassen’.

I kan finde nogle af hans numre her:

 

Det var hermed en lille update, nu hvor jeg ikke har haft så meget tid til at opdatere domænet. Men nu begynder jeg at have fået mig en hverdag her på skolen, så vi ses inden længe. 😉

Hvis du vil følge mere med i min hverdag, opdaterer jeg dagligt min Instagram her.

See ya’

EN GÅTUR I SKOVEN

Hold nu op… der er gået nogle uger siden sidst − og jeg kan love jer for, at der er sket meget siden. Jeg er blandt andet startet på højskole. Det er derfor en smule underligt at endelig sidde og skrive dette indlæg her til domænet. Men jeg har glædet mig!

Derfor er planen nu, at vi starter blødt ud, og så er mit mål, at alle mine fremtidige indlæg ikke kun skal omhandle højskole de næste fire måneder. For selvom at denne blog bliver skrevet af mig, så er jeg udmærket klar over, at det ikke er det mest interessante at læse om 24/7.

Men i dag får I altså en lille bid af højskolelivet. For i går var jeg ude på en gåtur med nogle nye veninder fra højskolen. På denne tur i skoven tog jeg mit elskede kamera med. Det er alt for lang tid siden, at jeg sidst tog mit kamera med mig bare for at skyde nogle billeder af mine omgivelser. Og netop sådan nogle billeder finder også frem her på amaliefriis.dk. Det skal ikke altid omhandle outfitbilleder. 😉

Når man tager billeder af sine omgivelser, er det altid super impulsivt og omhandler hvad, der lige fanger dit øje. Utrolig subjektivt.

I må lige nøjes med dette korte indlæg − men jeg lover jer, at vi ses meget snart! 🤘🏻

See ya’

 

OUTFIT⎮FASHION WEEK

NEO NOIR kjole // ZARA sko // UNLIMIT taske

Overskriften er måske lidt misledende… og dog. Jeg var til ét show under modeugen! 😉

Derfor vil jeg gerne dele de billeder med jer, som jeg fik taget. Jeg havde oprindeligt valgt ikke at deltage, da mit liv pt. er i flyttekasser, da det faktisk er i morgen, at jeg starter på højskole.

Men jeg og Zilla blev simpelthen inviteret af Louise til et show, og vi sagde selvfølgelig ja. Det er en helt speciel og spændende oplevelse at mærke København være spækket med en masse forskellige mennesker, der ser smarte ud. Men det er en oplevelse, hvor man skal kunne se forbi arrogancen, der lever i bedste velgående i de tre dage, der er CPH Fashion Week. For det er til tider en selvoptaget branche, hvor der er fokus på udseende og klæder. Men med det nævnt, er det også meget inspirerende og fedt at fornemme de forskellige designers visioner.

Jeg havde været noget i tvivl om hvilket slags tøj, jeg ville have på. Men så endte jeg med et sommerligt outfit, der var meget passende til det varme vejr. Dog var mit valg af skotøj, det væreste, jeg kunne gøre for mig selv. Jeg endte nemlig med at ofre store dele af mine hæle, så jeg simpelthen blev nødt til at tage dem i hænderne og gå fra Vesterbro til Frederiksberg i bare tæer, hehe. Så nu er de kommet i skammekrogen, og jeg tager dem ALDRIG på igen.

See ya’

🌾 OUTFIT ⎮ SAFARI VIBES 🌾

CÉLINE solbriller (samme model – bare anden farve) // MÅNESTEN ørering (lynet) // SUI AVA ørering (den nederste) // GINA TRICOT bluse // H&M nederdel // UKENDT sandaler // MADS NØRGAARD taske

Hvis man er fast læser her på siden, ved man, at jeg for få dage siden er hjemvendt fra Flensborg i Tyskland og Sønderjylland. I Tyskland var der selvfølgelig anledning til shopping, så derfor får I jer et outfit indlæg, hvor det meste er nykøbt.

Billederne er taget, da jeg igår mødtes med Zilla og Victoria over en sublim brunch. Læs selv indlægget her. I går var altså en lækker dag med fokus på veninder, som jeg elsker at være sammen med og solbadning, da jeg kom hjem. Denne varme er helt vild − det gør ikke mig noget, at jeg først skal rejse igen med højskolen til efteråret. 😉

Her til morgen har jeg allerede hentet pakker, handlet og afleveret bøger på biblioteket, så når jeg har fået dette indlæg udgivet, vil jeg lægge mig ud i solen, for det er jo allerede næsten 30 grader! Det er så vildt. Jeg klager bestemt ikke, for hvis jeg får det for varmt, finder jeg da bare vandslangen, ahah!

Outfittet har nogle forskellige elementer, hvor jeg har lagt størst fokus på detaljerne. F.eks. er jeg vild med nederdelens bæltefunktion, hvis vi kan kalde den det. Ellers mine smykker, solbriller, blusens fine knapper for ikke at glemme nederdelens lommer. Outfittet var perfekt i går til sådan et varmt vejr, men jeg kunne dog ikke vente med at komme ud af det efter min cykeltur og skifte til bikini. 👙☀

I må alle have en skøn dag – husk solcreme!

See ya’