BLUE LIKE THE OCEAN

#5 SABBATÅR ⎮ LIVET EFTER HUEN…

Mine fingre befinder sig på tasterturet, og mit hoved skal på sin vis finde ud af at beskrive de følelser, jeg pt. føler og forklare, hvordan livet efter huen er. Eller nærmere; hvordan livet efter huen er for mig. For det er en meget subjektiv oplevelse og alles liv er meget forskellige. Derfor vil jeg udelukkende kun dele, hvordan jeg har det med at være færdig. For det er ekstremt kontrastfyldt, uforstående og… underligt. Svært at forstå. Surrealistisk.

Vi er nogle uger inde i sommerferien, og jeg er så heldig, at jeg har et fantastisk “sabbatår” i vente. Men hvorfor sætter jeg det i anførelsestegn? Jo, det gør jeg fordi, at det ikke helt kommer til at være et normalt sabbatår. Jeg har taget et bevidst valgt om at starte på højskole i håb om, at det kan forbedre mig til min drømmeuddannelse; journalistiskuddannelsen. Derfor vælger jeg også at flytte hjemmefra – til Århus for at være helt specifik. Det er meget overvældende, men det fungerer for mig. Jeg duer ikke til ikke at have noget særligt at vågne op til – det er formentlig en skoleskade. 😉 Jeg elsker at være produktiv, og jeg elsker at have mange bolde i luften. Dog var jeg også stensikker på, at mit sabbatår ikke just skulle bestå af et job i mange måneder. Det vil for mig blive alt for kedeligt, og så ville jeg komme til at savne at gå i skole grundet det sociale og det at lære.

Men lige nu befinder jeg mig i mellemstadiet, hvor jeg på den ene side kun for nogle få uger siden sad og svedte inden mine eksaminer og elevtalen, som jeg havde fået æren af at holde på skolen for forældre og medstudenter. Og på den anden side et nyt kapitel i vendte. Men nu har jeg bare normal sommerferie, som jeg har haft i 12 somre før denne. Jeg er fuldstændig afklaret med, at jeg er færdig med gymnasiet, og jeg tror virkelig ikke, at jeg har haft det bedre i mit liv. Et så givende og stressende kapitel i mit liv er endt, og jeg føler, at det er nu alt det spændende og livsbekræftende for alvor vil begynde. Det må endelig ikke misforståes som, at jeg ikke har lært og haft en fantastisk gymnasietid. Men når man endelig er færdig med det, som samfundet forventer af en, eller det der skal til for, at man kan komme videre i uddannelsessystemet, er det en ekstrem lettelse og en ret følelsesladet fornemmelse. Man kan i større udstrækning selv bestemme, nu hvor man selv har ansvaret. Jeg er én af mange nyudklækkede studenter, der faktisk selv kan bestemme hvilke veje, vi SELV vil gå ned af. Hvilke valg vi vil vælge til eller fra. Jeg oplever også, at min følelser er ret hulter til bulter, for der skal ikke meget til, før jeg begynder at græde. Men det er klart fordi, jeg er lidt rundforvirret og er i det stadie i mit liv, hvor så mange vilde ting, vil ske for mig. Det hele er vildt spændene og ret omvæltende.

Det er just et lille udsnit af mine tanker, når det kommer til den tilstand, jeg pt. befinder mig i. Jeg glæder mig så meget til hvad livet har i vente, og jeg har det så godt mentalt! Det er helt vildt rart at være færdig og ikke konstant være stresset. Det må nok være én af de mange lettelser.

Du kan læse de andre indlæg i serien, hvor jeg har afsløret, hvad jeg præcist skal, hvorfor jeg har valgt, som jeg nu har og hvordan tiden i slutningen af 3.g har været for mig her.

Hvis I har nogle spørgsmål eller kommentarer til indlægget, er I mere end velkomne til at skrive!

See ya’

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så kan du være den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLUE LIKE THE OCEAN