OPSKRIFT⎮ RABARBER CRUMBLE

SABBATÅR #4 ⎮ FÅ DAGE TILBAGE…

Der er nu 6 dage tilbage. 6 dage til at jeg får studenterhuen på hovedet og kan opføre mig bindegalt uden nogen vil tænke to gange over det. Det er en underlig fornemmelse, når friheden er så tæt på. Ikke flere tjek på Lectio for at se hvilket modul man nu skal til. Ikke nogle lektier eller fag der ikke interesserer en. Altså en masse ting man nu slipper for, fordi man nu har været igennem en treårig lang process, der gør en klar til at blive det, vi kalder en: “Student”. En student der nu har en gymnasial uddannelse, og dermed nogle ekstra muligheder, når det kommer til uddannelse. Men også så meget mere. På et personligt plan har jeg lært så meget af andre og mig selv.

På den anden side af studentereksamen venter sommerferien. En sommerferie jeg for altid vil kunne tænke tilbage på som én af de vildeste men også en sommerferie, hvor min vinger gøres klar til at flyve mig ud af reden. Jeg skal flyve en ny hverdag i møde og få den til at hænge sammen med en masse nye forpligtelser. MEN tilvalgte forpligtelser jeg selv har anerkendt og budt velkommen. Det vil blive en ekstrem vigtig faktor for mig i mit ‘voksen liv’. Jeg vil kun påtage mig forpligtelser, jeg kan være 100% glad for.

Jeg har pt. gennemført ⅚ eksaminer, og jeg sidder derfor og forbereder mig til den sidste, og det er en underlig følelse. Jeg har i mange år oplevet studenter i gaderne, og det føles ret bizart, at det endelig er en selv, der skal være en af ‘dem’. Samtidig er det underligt, at jeg er blevet “så gammel”. Til tider føler jeg stadig, at jeg går i 1.g – men hvis jeg tænker over det, er jeg på ingen måde den samme, som jeg var i 1.g. Det har været en vild transformation, jeg på ingen måde vil være foruden. Det har været hårdt og vildt prøvende at gå i gymnasiet, da mange grænser på samtlige planer er blevet overskredet. Hvilket jeg anser for en god ting, da det har været med til at udvikle mig som person. Jeg er blevet et mere dannet menneske med en endnu større lyst til at lære og udforske livet. Og jeg er klar til at fordybe mig i noget konkret og ikke bevæge mig over alt for mange fag på én gang. For det har nok været det hårdeste for mig. Ikke at forstå tingene hurtigt nok og samtidig have overskud til at passe på mig selv. For tiden går hurtigt og man bliver presset hurtigt igennem trædemøllen. Der er en vis tidslinje, der skal overholdes og alt sammen gøres i en hastighed, hvor alt stadig skal læres, forstås og huskes. Og alle de trin er svære at opretholde med mange fag og en tidslinje, der er hård.

Men nu er det hele som sagt slut og de sidste par dage kommer til at gå stærkt. Jeg ser meget frem til at min 24 timers lange eksamen er overstået, og jeg har min skønne familie stående ude på den anden side af døren. Det bliver det bedste.  

Vi ses på den anden side, når jeg endelig får huen på på onsdag d. 27 kl.15.00. 😉

Kunne I tænke jer et indlæg om det at blive student?

See ya’

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så kan du være den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT⎮ RABARBER CRUMBLE