OUTFIT | NICE & SIMPLE

OPSKRIFT⎮ RABARBER CRUMBLE

rabarbercrumble1

dsc_0184

dsc_0198

Gårsdagens ene projekt bestod af at få brugt de rabarber, min mor og jeg havde købt i weekenden. Jeg har før lavet rabarber kage og lign., men jeg tænkte, jeg ville lave noget nyt. Derfor kom jeg på, at jeg ville lave rabarber crumble serveret med en kugle vanilje is. Jeg blev virkelig positivt overrasket, og jeg vil mene, at opskriften er mindst ligeså god som æble crumble. Jeg fulgte selvfølgelig en opskrift, dog gav jeg denne et twist, da den er lavet uden gluten. Hvilket betyder, at crumblen er lavet på glutenfri havregryn og mandelmel i stedet for hvedemel. Dog havde jeg ikke noget plantesmør, så den også ville blive vegansk. Men det tror jeg sagtens, man kan kaste sig ud, hvis man har lyst til det. Men nu til opskriften!


Beregnet til 6-8 personer.

Ingredienser:

500 g rabarber, skåret i tern a ca 1-2 cm

1/2 vaniljestang, kornene herfra

saften fra 1 appelsin

3/4 dl rørsukker

Crumble:

100 g havregryn (evt. glutenfri)

100 g fuldkornsmel eller mandelmel

100 g smør (evt. plantebaseret)

75 g rørsukker

1/2 vaniljestang, kornene herfra

Smør til det ovnfaste fad (evt. plantebaseret)

Fremgangsmåde:

Lav først marinaden til rabarberen

Skrab kornene ud af den halve vaniljestang og gnid vaniljekornene ud i lidt rørsukker. Vend rabarber og sukker med appelsinsaften i en skål. Lad det trække i omkring 30 minutter og vend det nogle gange undervejs. Er rabarberen meget syrlig, er det en god idé at smage efter, om der skal mere sukker i.

Crumble

Skrab kornene ud af den anden halve vaniljestang og vend dem med sukker, smør, mel og havregryn. Smuldr det hele godt sammen til en crumble.

Smør et ovnfast fad med smør og kom rabarber inkl. marinade deri. Kom crumblen henover og bag rabarbercrumblen i ovnen i omkring 30-40 minutter ved 180 grader varmluft, til rabarberen bobler og crumblen er gyldenbrun.

Server rabarber crumble lun eller kold med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis. På de ovenstående billeder valgte jeg vaniljeis grundet det varme vejr. 😉


Jeg håber, at I vil tage godt imod opskriften. Hvis du ikke er til rabarber, kan andet frugt som æble bestemt også anbefales. Det er jo en smagssag.

Go’ dag!

See ya’

amalie

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så kan du være den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT | NICE & SIMPLE