SØGER DU EN FOTOGRAF?

Efter mange års erfaring med fotografi hvor jeg bl.a. har studeret fotografi som linjefag på efterskole, medie på gymnasiet i snart tre år og masser erfaring med konstant fotografering til bloggen over de seneste 3 et halvt år, vil jeg nu springe ud i at tilbyde min hjælp.

Så er du en blogger, youtuber eller noget helt tredje, der har brug for nogle billeder af god kvalitet og lækker redigering, så er du mere end velkommen til at skrive til mig på:

amaliefriisheinrich@gmail.com

På den måde kan vi sammen skabe en dialog og finde ud af, hvad dit ønske er.

Nogle eksempler på billeder som jeg har taget kan ses her:

1

dsc_0788

dsc_0259

1

 Du må hjertens gerne skrive en mail, hvis du er en smule i tvivl, om det er noget for dig eller hvis, du har nogle spørgsmål! 💃🏼

I må have en dejlig onsdag,

See ya’

amalie

Had er det nye sort?

d325401136e749acac2cb7879dab827c

Had er det nye sort. Præcis, den sætning gør BIANCO opmærksom på i den ovenstående video. Da jeg så videoen, fik jeg virkelig respekt for budskabet og blev helt chokeret over, at det præcis er en opfattelse, jeg kan nikke genkendende til. Følelsen af had er en følelse, vi lader os selv føle alt for nemt i den vestlige verden.

“Hate is 100% match with everything”

Hvis man slår ordet op, står der om følelsen: “Meget stærk følelse af fjendtlighed eller forbitret vrede over for en person som man fx føler sig krænket af”. Det er altså en følelse, som er overvældende og frembringer vrede. Med adgangen til sociale medier og de vilde forbrug af dem, så undrer jeg mig over om tendensen mon er blevet større netop pga. sociale medier? Er det fordi, vi i virkeligheden ikke har noget at være vildt utilfredse over, at vi er begyndt at gå ned i maginaler og helt instinktivt føler had?

Uanset hvad forklaringen er på denne frygtlige tendens, så fylder had og negativitet ekstremt meget på forskellige sociale platforme. Denne video og kampagne som er lavet af Bianco har I den grad åbnet mine øjne, og jeg vil så gerne skabe en modtendens. Der er nemlig et behov i den fysiske og virtuelle verden, at vi skurer ned for negativiteten og alt det had, som vi lader komme ud over vores læber og ud i universet. Så hvorfor ikke være med til at være mere opmærksomme og sprede noget kærlighed i stedet for? Det gør hvert fald denne tilstedeværelse i livet noget nemmere. 😉

Så lad os stå sammen og skabe en ny tendens!

#LOVEISTHENEWBLACK

Klik forbi mine skønne veninder samt kollegaer ViktoriaCelina og Sofia og læs deres fortolkninger af: “Had er det nye sort”.

See ya’

amalie

HVAD SIGER MIN BFF OM MIG?

111

Forskellige billeder af Laura og jeg. <3

I dagens indlæg tænker jeg, at jeg vil dele en mere personlig side af mig selv, da det er sjældent, at jeg giver plads til netop dette her på domænet. Jeg har også lagt mærke til nye læsere, så det er en perfekt mulighed, at dele lidt ud af mig selv.

Inden du læser videre og for, at indlægget giver bedre mening, får du lige noget bonus information. Laura og mit venskab blomstrede i august 2014, da vi begge startede på Gribskov Efterskole. Laura og jeg endte i 9. klasse sammen, hvor vi begge studerede medie, og vi var så heldige at få værelse overfor hinanden.

Let’s get started!

Hvad var dit første indtryk af mig?

“Wow, hun er cool. Hvordan kan jeg blive venner med hende?”

Hvordan vil du beskrive mig?

“Satans stærk og benhård. Sød som slik. Udadvendt og venlig. Betænksom. Mega sej. Meget sikker på hvad du vil vil, og hvad der er godt nok til dig”.

Er der et minde om os, som du husker bedst?

“Da vi snakkede sammen første gang i sofaerne på Gribskov Efterskole, hvor du sagde, at du ville gå på Ørestad Gymnasium. (Bonus information: Amalie går pt. i 3.g på Ørestad Gymnasium). Dengang vi tog til Hillerød i solskin, da en af os skulle opmuntres og selvfølgelig hele vores efterskoleoplevelse”.

“Jeg kan heller ikke glemme vores Paris tur, alle vores Tivoli-ture og photoshootet i Berlin, hvor en sigøjner kom hen og ville sælge os et eller andet, mens vi tog billeder. Dette var på samme tid med, at asiatiske turister tog billeder af mig, der lå på jorden, mens jeg prøvede at få den rigtige vinkel til et billede af dig”.

Hvorfor tror du, at vi er veninder?

Fordi vi er soulmates. Vi har en crazy evne til at tænke og føle det samme hvilket gør, at vores venskab er så let og enkelt uden bekymring om at falde fra hinanden, fordi vi begge ved, at vi altid har hinanden og hinandens ustoppelige kærlighed.

Hvilken ting tror du, de færreste ved om mig?

På trods af den modvind du har mødt i livet, så er du blevet en selvsikker og viljefast kvinde, der er på en stensikker vej til succes.

Det var altså de spørgsmål, som jeg fik sendt til Laura. Jeg håber, at I synes, at det har været et godt og anderledes indlæg, end dem jeg normalt udgiver!

I må alle have en skøn eftermiddag,

See ya’

 amalie

FÅ STRUKTUR I DIN HVERDAG

dsc_0788

Har du svært ved, at nå de ting du sætter dig for på daglig basis? Stresser det dig, at du ikke når eller glemmer de ting, som du tænker, du vil nå? Så er dette indlæg måske noget for dig, da jeg deler ud af nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig, så jeg formår at være struktureret. Hverdagen er i forvejen stressende, og mange aspekter af livet skal plejes – og netop dette kan være svært at nå på blot 24 timer i døgnet.

Hvis du har lyst til at planlægge din hverdag mere og gøre den struktureret, skal du gøre op med dig selv, om din kalender på din PC eller en fysisk kalender fungerer bedst for dig. Er du et visuelt menneske, vil jeg klart anbefale en fysisk kalender. Jeg har over flere omgange gået frem og tilbage mellem en fysisk og virtuel kalender, og en fysisk fungerer altså bare bedst for mig.

 

1-1

Hvis du gerne vil i gang med at leve mere optimalt uden for meget stress, så er en idé altid at planlægge, strukturere og prioritere. Lav et møde med dig selv hver søndag og skriv de ting ned, som du får brug for at huske og, som du skal nå. På den måde er du mere afklaret med, hvad der skal ske løbet af ugen, og du vil føle en større frihed idet, at du ikke når alt i sidste øjeblik.

Ved at prioritere finder du også hurtigt ud af, hvad der er vigtigere end andet. Nogle ting kan nemlig godt vente, og du kan sagtens rykke rundt på nogle af de mindre vigtige ting, hvis du begynder at føle, at al den planlægning bliver for meget.

dsc_0798

Når du har planlagt din hverdag på en bestemt app eller i din kalender, så skal det være med til at skabe en mere simpel hverdag. Det skaber nemlig et overblik over din hverdag og arbejdsuge. Hvis du gør dette fast i en periode, vil du forhåbentlig opleve en forskel, da det virkelig gør noget ved ens overskud, når det på den ene eller anden måde bliver skrevet ned.

Er du selv en, som skriver alt ned? 

Jeg håber, at I alle får en skøn fredag!

See ya’

amalie

Glædelig valentinsdag!

111

dsc_0752

I dag er en dag, som er dedikeret til kærligheden, og hvor det handler om at forkæle ens nærmeste. Egentlig er det en amerikansk tradition, som vi har taget til os, og jeg er nok en del af dem, som stadig ikke er helt med på vognen endnu.  Men det skal jo ikke afholde mig fra at ønske jer glædelig valentinsdag! 💖

Selvom, at det ikke er en tradition, som alle holder vedlige eller har taget til sig, kan jeg ikke benægte, at det altid er skønt at fejre kærligheden. I dag er også en fantastisk solskinsdag, så jeg skal klart ud og nyde vejret og få gået en godt lang tur.

Hvad skal I lave i dag?

I må alle have en skøn kærlighedsfuldt dag!

See ya’

amalie

Older posts