TILBAGEBLIK: OUTFITS I 2017

✨ÅRET DER GIK✨

image-1

År 2017 kan roligt beskrives som et begivenhedsrigt år. Jeg ser hvert fald tilbage på det og tænker, at det gik alt for hurtigt. Dog har det for mig været et godt år, der havde en masse lærdom og erfaring med sig.

18 års på studietur i San Francisco

Det der nok personligt skiller sig mest ud i starten af 2017, er min studietur til San Francisco, hvor jeg også fyldte 18! 💃🏼✨🎁🎈🎊 Det var sådan en fedt tur, hvor jeg for anden gang besøgte det vilde Amerika. Det var også her, at men kom sine klassekammerater anderledes ved, og det var klart lærerigt. På turen skulle vi også lave en dokumentar, som en del af tiden gik med. Men netop den arbejdsopgave gjorde, at man kom mere rundt i San Francisco samt lærte nogle amerikanere personligt af kende.

Da jeg var I San Francisco, formåede jeg at dokumentere min rejse. Derfor skrev jeg nogle postkorts − læs dem her, her og her.

Kørekort

Denne begivenhed er også svær at komme uden om, da jeg virkelig har nydt at have kørekort. Jeg startede med kortet i slut februar og fik det i slut maj eller start juni. Det var nogle hektiske måneder, der bestod af mange teoritimer, manøvrebane, køretimer, glatbane, teoriprøve og selve køreprøven. Så når man endelig får det lille betydningsfulde papir, er man så lettet og klar til den frihed at kunne tage bilen, når det lige passer.

3.g

Uha, 3.g er et underligt mærkværdigt år. Det er et år, hvor man ikke rigtig ser lyset, før man får afleveret sin SRP. Det er også på den årgang, hvor man er de ældste − det føles bare ikke rigtig sådan. På mit gymnasium er hierakiet ikke noget, man går op i. Derfor gør det sikkert også noget ved opfattelsen af at være en del af de ældste.

Min tid på gymnasiet har bl.a. fået mig til at skrive en gymnasie guide, tanker om for-, nu og fremtiden og om mine fremtidsplaner.

Roskilde Festival

Roskilde festival var en super fed oplevelse, som jeg sent vil glemme. I år har jeg valgt, at jeg tage på en rejse med to af mine bedste veninder fra klassen i stedet for, at vi kommer direkte fra vogntur til Roskilde. Vi er nogle svagdrikkere og har ikke rigtig lyst til at have for høje promiller i 2 uger. I stedet for propper vi os med kultur, mad, godt samvær og en destination, som ingen af os har besøgt før.

Toscana

Er det smukkeste og var den bedste rejse, jeg nogensinde har været på. Stedet kan slet ikke sammenlignes med noget, da vi boede på den flotteste nedlagte vingård med den flotteste herregård. Vi var endda så heldige, at have begge bygninger for os selv i en uge, før der kom et enkelt par. Dette gjorde også, at vi havde poolen for os selv, med den smukkeste udsigt ud over bjergene med de flotte træer. Det var ikke til at tro sine egne øjne, så smukt var det. Vi har også besluttet os for at tage tilbage, plus min mor besluttede sig for at lære Italiensk. Det er vist ikke andet at sige end, at vi elskede de to uger i Italien med de smukke omgivelser.

På denne rejse delte jeg selvfølgelig et postkort med en stemningsvideo og billeder.

Lanzarote

Efter Italien havde min mor brug for noget sol igen i efterårsferien, men da min søster ikke ville med, valgte hende og jeg at tage afsted alene. Lanzarote var et naturskønt område med bl.a. grotter og vulkaner, som vi selvfølgelig undersøgte. Super tur, jeg sent vil glemme.

SRP’en blev afleveret

Den får en spalte for sig, for det var en vild opgave, der krævede en del arbejde, og som man virkelig lagde alt sin energi i. Det var den bedste følelse, da den blev afleveret. Det var næsten for godt til at være sandt.

Det var simpelthen nogle af højdepunkterne for mit 2017, selvom der i virkeligheden er flere. Men nu skal dette jo heller ikke blive til en hel roman. Dog er jeg ikke i tvivl om, at 2018 mindst bliver ligeså godt!

I må have en dejlig søndag eftermiddag,

See ya’

afh

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så kan du være den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TILBAGEBLIK: OUTFITS I 2017